brat
bra¡valder| brat | bra¡valder |
adj. _ brå¿ alm. (spor. skrevet *bra, *brov); brò¿ HvetboH og KærH (Vends); braw¶ $Darum (vist overalt yngre, rigsmålspåvirket form). _ plur.: brå·, braw· etc. (med længde i stedet for sing.´formens stød).
1) = god; som nogen el. noget bør være [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] når han som dreng havde været særlig flittig, wa’ brå, sagde hans mor: a ska nok hå·w dæ mæ en aginant = ¨ huske dig med en foræring. Læsø. I haaæ ¨ kimpet som næ braa Kaal aa ett da som næ Knejt = I har (i krigen 1848´50) kæmpet som nogle brave karle og ikke som nogle knægte. Jylland.1891.211. de æ brå (= smukt) Vejr. SSams. Den Syge selv ¨ kom for at give Præsten 3 Mk. for den Bøn, han havde holdt ¨: "Hun (dvs. bønnen) var bra," forsikkrede Bonden, "Kolden (= forkølelsen) fløi af mig med det Samme". JySaml.1Rk.II.85. håñ ¡æ ¡brå¿ i¡gjæn (= hun er (blevet) brav igen), dvs. rask efter Sygdom. $NSamsø. (adv.:) Mikkelsdag ¨ kunne man ¨ så Rug baade paa hyw o’ law (= både højt og lavt) o’ begge Stejer avle fyldig o’ braw. AarbHards.1914.55. _ (talemåder, med varianter:) Braw Mand hytte sæ sjel (= klarer sig selv). ØH.1938.209. Tyv aa Skjelmer di lester dem fram, men braa· Kaa·l goor liig hjem. Schade.56. \ (også) = stolt, storagtig. *SSams. *SkodborgH (Hards).
2) (som adv.) = meget; lovlig meget, lidt for [spredt i Han, Vends´S, Thy´NØ, Sall, Fjends´N og Him´NV, spor. på Læsø, Djurs, i Hards og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder] Brafaur dvs. ofver aldemaade smuch. SVJy (Anchersen.ca.1700). Du er braa jebber (= skrap) i Kæften. Skjoldb.WK.12. æ so§p ær brå¿ så¬t = suppen er lidt for salt. $Vroue. De er endda brå¿ slem, siges om noget, der ikke er kjönt eller godt. Fur (Efterslæt.250). Skul dæ blyv faa let Kagh _ men a tøkkes hellens, a skor braa løs ¨ = skulle der blive for lidt kage _ men jeg synes ellers, jeg skar temmelig meget af. Thise.SP.53. ¡ji Û¶èm ¡brò¿ = giv dem (kreaturerne) et godt foder. HvetboH (Vends). \ (som adj.) = masser af, meget, mange [spor. i ældre kilder fra udbredelsesområdet] de ¨ kom i kaner ¨ for der var brå sne. Krist.M.I.7. Dæ var brò Folk i Kirke. Grønb.Opt. (digt:) men aa·ndløs’ Bøen braa Haak mo ha = men åndløse børn må have masser af hug (i skolen). Aakj.VVF.101.
| brat | bra¡valder |
| Sidens top | |