brav	brava¡lere

bra¡valder

subst. _ skrevet *brawaller og lign. (en enkelt kilde har *brå´, muligvis påvirket af rigsmål bråvalla). _ genus: fk. el. (sj.) stof´neutr.

[vel < Ìbravle, dannet i analogi med ord som skvalder, rabalder etc.; spredt i Sydjy, spor. i MVJy og SønJy´V]

= højrøstet tale, larm, spektakel. der bløw en fåle brawaller o dem = der blev en farlig bravalder af dem. Hards. han væ¬t mæ èt ¡å¿nlè bra¡va¬è (= han væltede med et ordentlig bravalder), dvs. ravede rundt og rev en masse med sig i faldet. TønderH.

brav	brava¡lere
Sidens top