subst.
[vel < Ìbrøle]
"no hår hañ gjo¶r deñ si·dst Brø·ltu¶r" siges om den, som plejer at gjøre Ondt eller gale Streger i ¨ Fuldskab, men ikke kan mere. *Røjkjær.Opt. (Hards).
brøle·tud
brølli·kok