brøle·storm
brøle·tur| brøle·storm | brøle·tur |
subst.
[spor. i SVJy; syn.: brøle·hals 1, brøle·pande 1]
= barn, der har let til gråd. læ no væer mæ de skrigen, do æ ræt æn brøeltud = lad nu være med det skrigen, du er en rigtig brøletud. GørdingH.
| brøle·storm | brøle·tur |
| Sidens top | |