brænd·jord
brænd·knude| brænd·jord | brænd·knude |
subst. _ med sideformen brand·kile (´S).
[< ¢brænde 2; Vends, Læsø, spredt i Him´NØ; se kort; syn.: brænd·banke, brænd·sand]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= plet i marken, hvor kornet svides af i tørre somre. dær ær så manne Brænjkiller i dænj Mark. Vends (Røjkjær.Opt.). \ (også:) om det sandunderlag, der kan forårsage en sådan pletvis afsvidning, og som ploven har svært ved at komme igennem [spor. i samme områder] en duelig Plovmand ¨ kan altid, uden at vige fra sin Plads, øieblikkeligen hæve og sænke den (nemlig ploven), for at undgaae Brandkiler, der maatte gaa tvers over Ageren. Brinck´Seidelin.HA.141.
| brænd·jord | brænd·knude |
| Sidens top | |