brænder
brænde·snude| brænder | brænde·snude |
subst. _ (»´e¡ri:) bræñè¡ri¿/bræjè¡rí etc. (med samme vokal og efterfølgende konsonant som i præs. af »Çbrænde). _ genus: (i betydning 1:) stof´neutr.; (i betydning 2:) neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: (i betydning 2:) ´er (K 6.2).
[< ¢brænde 5.1]
1) = fremstilling af brændevin. *$Tise. *Sulkjær.Arnborg.95.
2) = sted, hvor der erhvervsmæssigt laves brændevin [spredt afhjemlet] Fræ breñèrij¶èÛ kam di såm·tir kjyèrèn mæ stuèr bræñmènstøñèr å sò¬· te fòlk = fra brænderiet kom de somme tider kørende med store brændevinstønder og solgte (en detail) til folk. Kvolsgaard.L.118.
| brænder | brænde·snude |
| Sidens top | |