brænd´
brænd·boble| brænd´ | brænd·boble |
subst. _ med sideformen brand·banke.
[< ¢brænde 2, Ìbanke 2; Vends´NØ og ´SV, Han, Thy´N, spor. i Him, Hards og SVJy; se kort; syn.: brænd·kile]
 |  Tæt afhjemlet |
= plet i marken , hvor kornet svides af i tørre somre (fordi jorden ligger højere her, er mere sandet, rummer »Ìal, etc.). De gamle klitboers taknemmelighed for rugen og brødkornet svigtede aldrig, heller ikke i tørkesomre, når "brændbankerne" var mange på de solsvedne sandagre. KHans.Jammerb.18.
| brænd´ | brænd·boble |
| Sidens top | |