boskabs·stueÌbosle

bos·kammer

subst. _ med sideformen bosse·kammer.

[< Çbos 1; spor. i MVJy, Sydjy og SønJy; syn.: bos·stue]

= værelse på kro, til overnatning for vandrende håndværkssvende og lign.; ofte placeret ved hestestalden. ÅrbRødding.1983.16. æ tatere (= taterne) ku faa Natlogi ¨ i æ Bosskammer. MylErich.JH.172.

boskabs·stueÌbosle
Sidens top