bo·skab

bos·kammer

boskabs·stue

subst.

[spredt i Vends, Sall og på Mors, spor. i MØJy´S]

= »storstue, møbleret med kister, skabe etc.; jf. AarbMors.1921.79 (med ill. s. 75). wòr tò¶w å wòr råk ¨ wòr tjijjster å wòr ska·b, di stu i boskabsståwwen = vor uld og vor rok, vore kister og skabe, de stod i boskabsstuen. AEsp.VO.

bo·skab	bos·kammer
Sidens top