Çborken

borkne

borkle

verb. _ borkèÏ $Vorning; bårkèl MØJy. _ præt.: ´t $Vorning.

 Næste betydning

1) = arbejde uden fremgang; mase med noget [jf. Ìbork 2; spredt i Ommers og MØJy, spor. i Thy, MVJy´V og Sydjy´Ø] han går og borkle mæ noi øwe i hoghuset = han går og makker med noget ovre i huggehuset. MØJy.

 Forrige betydning

2) = være vranten, surmule [< borke 1; spor. i Han og Ommers] når man kom for sent hjem, kunne den gamle (dvs. faderen) være så uvn (= ond) og gal, så han gik og borkelt resten af ugen. Ommers.

Çborken	borkne
Sidens top