borklebornholmer

borkne

verb. _ bårkèn _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Çborken 1; spor. afhjemlet]

= danne skorpe (om grød, sår, jord etc.). borkne = sætte Borken ¨ om Hinderne, der sætter sig f. Eks. på Melgrød. Sundeved. æ Grød begøñèr o bårkèn. $Lejrskov. det er ved at borknes, siges om et sår, der er ved at blive tør. Him´SØ. (ptc.:) Borknet, haard og tør, som Jorden er i Frost eller Tørke. Hards.

borklebornholmer
Sidens top