blege·jord
blege·plads| blege·jord | blege·plads |
Se også ble (subst.)
subst. _ ble·©èn Midtjy, Sydjy, Sønderjy´N (K 4.2); ble·chèn alm. i Sønderjy´S (K 4.2); ble·chèñ Sønderjy´SV; Áble·chèn TonalOmr (K 1.9); blièkèn Fjolde.
[< Çblege; Sønderjy, spredt i Sydjy, spor. i Midtjy]
= blegning af lærred el. garn; kun i forb. ligge/lægge/hænge til ¡blegen. næ de ¡så wa ¡kå©t, så blöw èt læjèn ¡u¿Û te ¡ble·©èn = når det (dvs. hørlærred) så var kogt, så blev det lagt ud til blegen. $Give. (talemåde, jf. Çblege 1 slutn.:) om en Kone, som har en ond Mand hedder det ¨ "en Mands Løwnet (= levned) er et laant (= langt) Styk Lært te Blegen". Feilb.FH.18. Kok.Ordspr.5.
| blege·jord | blege·plads |
| Sidens top | |