bleg·brændt
bleg·bårer| bleg·brændt | bleg·bårer |
subst.
[< Çbleg; spredt i Hards´Ø; forældet]
= byg dyrket på »blegjord. man saaede Ble·©by¶k i Grønjord; det var, før man i 1860erne begyndte at brakke. IkastSg (StudierDahlerup.39).
| bleg·brændt | bleg·bårer |
| Sidens top | |