subst.
[< Çbleg; forældet]
= pløjet grønjord. I et Syn over ¨ Hesselbjerg i Ikast, 1702, hedder det: Noch 2 ager Blegbaarer norden Kirkevejen. *StudierDahlerup.39 (jf. HPHansen.HH.123).
bleg·byg
Ìblege