bleg·boghvedebleg·byg

bleg·brændt

adj.

[< £bleg]

= letbrændt (om mursten). Alle sten omkring trækkanalerne ved fyrstedet (i teglovnen) blev altid helbrændte, de lidt længere borte halvbrændte, og de sten, som stod helt ude ved siderne blev blegbrændte (jf. bleg·sten); sidstnævnte duede ikke til ydervægge, men kun til skillevægge. *SVJy (Maagen.1954.20). *VSønJy.

bleg·boghvedebleg·byg
Sidens top