bleg·ager
bleg·brændt| bleg·ager | bleg·brændt |
subst.
[1695: bleboget (StudierDahlerup.37); < Çbleg; spredt i Hards´Ø og Fjends; forældet]
= boghvede dyrket på »blegjord. man kaldte pløjet ugødet Grønjord, hvori man saaede ¨ Ble·©bo·©èr ¨ for Ble·©ju¶èr. KarupSg (Fjends; StudierDahlerup.39).
| bleg·ager | bleg·brændt |
| Sidens top | |