Se også Ìblaf (subst.)
subst.
[< Çblaffe]
= kæft. hold saa di Blaf i aa læ mæ (= lad mig) ordn æ Sager. *RoslevFolkebl. 24/6 1927.
Ìblaf
ÌblaffeÌblafÌblaffeÌblafÌblaffe