blæse·kælling
blæse·pibe| blæse·kælling | blæse·pibe |
subst.
[< blæse 3; MØJy´S, Bjerre, spredt i tilgrænsende dele af MØJy og SØJy samt på Mors, spor. i øvrige Midtjy, i Thy og Him´S, desuden Mandø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= navn på enkelte arter større sommerfuglelarver, som i folketroen mentes at spy gift el. lign. (især bjørnespinder´ og pilelarver); jf. Ord&Sag.1984.15ff. (en) Blæ·s´Vorm ¨ ka blæes igjemmel syv Kjerk Muur, men en ka eet (= ikke) blæes igjemmel Pind´Hoes! (= strikket strømpe). Schade.35. ¡pøj fo ¡skå¿n! (= føj for skarn!) _ beskyttende Udbrud efter Berøring af en ¡blæ·sªwor¶m ¨ der i alt Fald af Børn ansaas for giftig. $Gosmer. Jyderne kalder den Orm, som man tror bor i asketræet, for Blæsworm. HimmerlKjær.1951.55. I Enge og Moser kunde man træffe et meget farligt dyr, en Øw· (jf. Çeve) eller Ble·swårm. HPHansen.HH.138.
| blæse·kælling | blæse·pibe |
| Sidens top | |