blæse·orm

blæse·plet

blæse·pibe

subst.

[< blæse 4, pibe x; spredt i MØJy, spor. i ØSønJy´N]

= en slags fløjte, ofte købt på marked til børn. Han (dvs. en tjenestedreng, som tit sang og spillede) gik aalti (= altid) mæ en Blæhspiw i Lommen. Johanne.TND.12.

blæse·orm	blæse·plet
Sidens top