blæse·hjørne

blæse·orm

blæse·kælling

subst.

[< blæse 1; spor. på Mors; syn.: grå·kælling]

= natsommerfugl, natsværmer; jf. BrøndegaardFauna.I.71f. (man kaldte) Natsommerfugle (hovedsagelig Spindere og Ugler) ¨ ¡blæ·sªkjæleµèr ¨ Man troede nemlig, deres Tilsynekomst varslede Blæst. Skyum.Mors.I.104.

blæse·hjørne	blæse·orm
Sidens top