blæse·hale
blæse·kælling| blæse·hale | blæse·kælling |
subst.
[< blæse 1, Ìhjørne 3]
1) = verdenshjørne, som vinden blæser ofte og kraftigt fra [spor. i Vestjy] no ær æ komèn i æ ¡blæ·sªhjör·n; de æ gja·r æ wæj·stèn = nu er det (dvs. vejret) kommet i blæsehjørnet, det er gerne vest. $Ræhr.
2) = blæsende sted. vi bo¶wè i e blæ·sjö·rn = vi bor et blæsende sted. *$Aventoft. *Fjolde.
| blæse·hale | blæse·kælling |
| Sidens top | |