bjalderÇbjaldre´

Se også Çbjaldre´ (sms.led)

Ìbjaldre

verb. _ med sideformerne bjældre, pjaldre. _ (l/¬ K 4.6; ´er K 6.2:) bja¬èr, bjalèr alm.; bjæ¬èr Mors, sideform spor. i Thy, Midt- og Sydjy; også pja¬èr Mors, Thy´S, VHards´N. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1, K 6.3).

 Næste betydning

1) = snakke meget og/eller højrøstet, kæfte op (med noget indholdstomt, forvrøvlet el. utroværdigt snak, idet den talende først og fremmest ønsker at gøre sig bemærket, holde snakken i gang etc.); ofte i forb. bjaldre ¡op/¡løs [beslægtet med bjæle og bjældre; NJy og NVJy, spredt i Hards (±Ø) og SVJy (±Ø, inkl. Vadehavsøerne), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: bralre 1, hjaldre 2, skvaldre, svaldre]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

HCLyngbye.FQ.566. ¡hwans ¡ær¶ èÛ, hon står å ¡bja¬·rèr ¡åm¶ = hvad er det, hun står og råber op om. $Torsted. der war sòò¶nt æ bjalri å òll di bÒÒ¶n = der var sådan en snakken i munden på hinanden af alle de børn. AEsp.VO. vi kan da selv lade være at bjalre op om det (= plapre ud med det) ¨ Der er nok, der gerne vil føre Sladderen videre. LCRingsholt.L.104. \ (også) = plapre ud med; skælde ud [spor. i samme områder] Ua hon ett gall, saa bløu honet, aa hon bjælleret aap = var hun ikke vred (i forvejen), så blev hun det, og hun skældte ud. Ommers.

 Forrige betydning

2) = runge, give genlyd [spor. i MVJy og SVJy] De æ da swær, som det bjaldrer i de hær rum (om et kirkerum). Hards. saa rider du ¨ op til Slottet i fuld Galop, saa det kan rigtig bjældre. Krist.FM.62.

bjalderÇbjaldre´
Sidens top