Ìbjaldrebjaldre·hoved

Se også Ìbjaldre (verb.)

Çbjaldre´

sms.led. _ med sideformen bjældre´.

[< bjaldre 1]

om person, der bruger mund, kæfter op etc. _ fx: bjaldre·basse. *Schade.ca.1820. _ bjaldre·hals [spor. i SVJy og ØSønJy] _ bjaldre·kok [spor. i Vends og Hards] _ bjaldre·kæft. *Han. _ bjaldre·mund [spor. i SønJy] _ bjaldre·mås. *Vends. _ bjaldre·skank [spor. i Vends og Han] _ bjaldre·øre. *Him.

Ìbjaldrebjaldre·hoved
Sidens top