bjævle·hals
ÇBjørn| bjævle·hals | ÇBjørn |
Se også ÇBjørn (mn.)
subst. _ bjön¶ NJyÌ, Ommers, MØJy´M og ´S, SØJyÇ; bjö¿n HimÈ (også bjö¿dn), $Voldby; bjø¿rn $SSamsø; bjør¶n SønJy´V¢; bjå¿r Mors (F.); Lemvig (F.); bjå¿n Ringkøbing (F.); bjen¶ $NSamsø; bjæn $Anholt; bjæ¿n, bjæ¿dn Rougsø; bjæ¿rn $Tved; *bioun GørdingH, MaltH og SkastH (JesRel.1743); *bjøwn MaltH (JySaml.1Rk.I.161); bjön Als, $Øsby; bjö·n Sundeved; $Bov; bjørn $Rise, $Løjt, $Rømø; björ·n $Brarup; bjør·n LadelundSg (KærH); overalt også yngre (rigsmålspåvirket) bjö¿rn/bjö·rn el. lign. (K 1.1). _ som 1.sms.led: se bjørne´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: bjö·n NJy£, $Storvorde; *bjøn HadsH (MØJy); bjön· $Vodder; Ábjö(·)n Als, $Felsted, $Bov; bjø·rn $SSamsø; bjen $NSamsø; bjær·n $Tved.
\ Ìdog bjøn¶ $Børglum; Çdog bjö¿n $Give; Èdog (ældre) bjå¿n Løgstør (F.); ¢dog bjøn¶ $Agerskov, bjön¶ $Vodder; £dog bjø÷n $Børglum.
1) = rigsm. (dyret). (om person:) stærk som i (= en) bjen¶. $NSamsø. (tilsvarende om hest:) Feilb.FH.153. \ faste forb. (i navn på leg mv.): lege »ulv og bjørn. _ føde en bjørn = afstraffelse blandt drenge; "synderen" klemmes hårdt mellem to andre. *HPHansen.HH.162. \ (overført) = stor, stærk dreng el. mand [spor. afhjemlet] MØJy (JyUgeblad.III.96). (ved barselsgilde:) Si kind tyk Bjøn æ ik de? Saaen en tyk Knæit ka wo Kuen it fo = sikken tyk bjørn det dog er! sådan en tyk dreng kan vor kone ikke få. JPIvers.BB.6. _ (spec.:) han wa da en faahle Bjøn te aa skjæld ui = han var da en skrækkelig bjørn til at skælde ud. MØJy (JyUgeblad.I.156).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rus; især i forb. som trække med en (ordentlig, stor) bjørn, have/få en bjørn på / i rebet / med sig hjem [overført fra betydning 1; spredt afhjemlet] te hans Næt¶ter pem·per han wesnåk te¶ en Bjö¶n = til sin aftensmad smådrikker han vistnok til en bjørn (dvs. for at blive beruset). Him. ålt fæ Æend omsie ¨ sjel den hårest Bjønn = alt fik ende omsider, selv den hårdeste rus. MartinNHansen.BH.45.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om dyr, som minder om en bjørn.
3.1) = bjørnespinderlarve. "Bjørnen", som den store, brune, helt lodne Lyngorm populært kaldes, ¨ er Larven af Bjørnespinderen. *Vends (Hedin.Hammer.72f.).
3.2) norsk bjørn = art af snyltekrebs. "Norsk Bjørn" ¨ forekommer der (dvs. ved Agger), om end kun sjeldent, paa Bugen af Haien ¨ For den i Maven forekommende coagulerende Blodmasse ¨ søges den med Begjærlighed af Fiskerne, da de antage denne Masse for krampestillende. *Thy (NaturhT.3Rk.XI.89).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = svært træstykke, bjælke el. lign.
4.1) i båd el. skib [spor. langs Vestkysten fra Holmsland til Fanø, desuden NSamsø] køl og stævne var ¨ som oftest af eg og samlet med knæstykker _ såkaldte bjørne _ for og agter. HKKrist.Holmsland.II.75.
4.2) i vandmølle. (synsforretning 1714:) Ved kværnstolene manglede tre "bjørne", 3 alen lange og 3 kv. (dvs. 3/4 alen) i hver kant. *SØJy (RibeAmt.1963.622).
4.3) i bindingsværk. *SSamsø.
5) = stor jerntap, bolt.
5.1) på vogn (til fastgøring af »hammelstok) [SVJy´S, SønJy´V og ´MØ; spor. på Als; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
æ bjön¶ sad i de gamle Vogne altid fast i Stjærten, ikke i Kindingerne (jf. kinding x). $Vodder. Omkring 1860 lærte Smedene at forme et Stykke Jern med 4 Huller, der kunde skrues eller nittes paa Forenden af Kindingerne. I dette Stykke Jern svejsedes et kort Stykke Rundjern, ca. 3 Tommer højt, lidt tilspidset opefter og bøjet lidt tilbage ¨ (det kaldtes) "æ Tuen" (= tornen), men nogle sagde "Bjørnen". RibeAmt.1940.29.
5.2) på gammeldags plov. æn björn = Søm (uden Hoved) som fæstes paa Enden af Hovedet (på ploven) for at holde Skæret (jf. skær x); den fæster Bredjærnet til Hovedet. *$Brarup.
| bjævle·hals | ÇBjørn |
| Sidens top | |