bjærgsombjæst

bjærgt

subst. _ bjær¶èt $Emmerlev; bjær·t, bjer·t KærH; bjærit Sild. _ genus: fk.

[< bjærge 2; spor. i SønJy´SV; syn.: bjærging 2]

= høst, hjemkørsel (især mht. korn, men også hø, kartofler mv.). væn æ bjær·t vå ¡gø·è, så blæw æ ¡opskå gjær·n ¡a·ªho¬èn = når bjærgten var gjort (dvs. når kornet var i hus), blev der gerne afholdt »opskår. KærH. \ (spec.:) han ¡fæ·è èn go·j ¡bjer·t = han får en god avl. KærH.

bjærgsombjæst
Sidens top