bjærgt
bjæst·budding| bjærgt | bjæst·budding |
subst. _ med sideformen bjøst. _ bjæst, bjest alm.; også *bjist VisH; også bjöst $Aventoft; bjøst $Fjolde. _ genus: stof´neutr.
[< middelnedertysk be^st; jf. nedertysk beest, büst (Mensing.Wb.); jf. nordfrisisk bjarst, bjüst; jf. Dialektstudier.V.230f.; Sønderjy´M og ´S (± Sundeved, Als og størstedelen af Angel); se kort; syn.: nybær·mælk x, strøg x]
 |  Tæt afhjemlet |
= »råmælk, især mælk fra første malkning efter kælvning; federe, mere gullig og proteinholdig end normal mælk. sigtebrødet blev smurt med "bjæst" ¨ der blev sat paa flaske og opbevaret til det brug. $Rømø. bjæst kå¿m di i ¨ mæ·lbytèl, de löjt lisom gæ¿è = bjæst kom de i melbudding; det løftede (dvs. fik den til at hæve) ligesom gær. Tønder. SJyAarb.1952.73. man sendte gerne èn botèl bjest (= en flaske bjæst) til Naboen, når Koen havde kælvet. $Bov. Også (NN) brugte "bjæst" til gulvene. Hun smurte det ud med en klud ¨ på trægulve ¨ Det blev pænt blankt, men holdt ikke længe. SprKult.XXV.3. \ (spec., med genitiv anvendt som adj.:) ¡så kand I få ¡Bjestès ¡Pand·kachèr hældè ¡Mæ¶l¡bytèl = så kan I få bjæstpandekager el. »bjæstmelbyttel. HostrupD.II.1.40.
| bjærgt | bjæst·budding |
| Sidens top | |