bjærgsle

bjærgt

bjærgsom

adj. _ 1.led: udtales som »bjærge. _ 2.led: se ´som.

[< bjærge 4]

 Næste betydning

1) = (for) god til at skaffe sig noget og passe på det; stræbsom, flittig; emsig. han hår wot èn bjær·som mañ¶ i hans næ·rèµ (= han har været en bjærgsom mand i sin næring), dvs. klogt disponerende. $Vroue. di tåw¶ hå åÏti hat et bjerèsèm lyw¶ = de to har altid haft et slidsomt Liv. $Hundslund. at være bjerresom, emsig, er ikke velanset. MØJy. \ (også) = påholdende, sparsommelig; nærig [spredt afhjemlet] \ (også) = begærlig; tyvagtig [spredt afhjemlet] bjørresom, paa Grænsen til det utilladelige (Smaarapseri). NØDjurs.

 Forrige betydning

2) (om dyr) = god til at få fat på foder; grådig; trivelig [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

bjærgsle	bjærgt
Sidens top