bjærgs
bjærgsom| bjærgs | bjærgsom |
verb. _ bjÉsèl Vends; bjæsèl Læsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t
[formentlig < bjærge 4; muligvis påvirket af bidsle 2; spredt i NJy, spor. i Thy´S]
= skaffe, få fat på (ofte ved særlig anstrengelse el. på ikke helt regulær måde). ¡lå·s ¡bjæsèlt de ¡mjæst = Lars huggede det meste til sig selv. AEsp.Læsø.46. haj kam hwa¶ awwten å bjÉsselt sæ en dram¶ = han kom hver aften og tiggede sig en dram. AEsp.VO.I.76. (overført:) Dær ær entj møj¶ å bjæssel we ham = der er ikke meget at hente hos ham (dvs. han er fattig el. nærig). AarbVends.1942.210. \ (også) = bringe afgrøde i hus [jf. bjærge 2] *AEsp.VO.I.76.
| bjærgs | bjærgsom |
| Sidens top | |