bjæle

bjælke

bjæle·hals

subst.

 Næste betydning

1) = barn, der er slemt til at græde el. skrige [spor. i NVJy] ¡bjæ·lªhals (bruges om børn), nå¿r di skræ·ßè fu møj¶ (= når de skræber, græder for meget). Thy. $Erslev. _ (også, overført om svin:) AarbMors.1926.102.

 Forrige betydning

2) = person, der råber op i tide og utide [spor. i SVJy] (som tilnavn:) Kre Bjåelhals. LUChristians.S.38.

bjæle	bjælke
Sidens top