bjæle·hals
bjælke·bånd| bjæle·hals | bjælke·bånd |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) bjÉ÷lk Vends´N (K 1.5); bjÉl·k Thy´N, Mors; bjæl·k Han, Him´V, Sønderjy´N og ´V (K 1.5); bjælk Him´Ø, MØJy (K 1.5)Ì, Fjolde; bjæl§k Vestjy (K 1.6)Ç; Ábjæl(·)k TonalOmr (K 1.5)È. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog bjeÏk Samsø, sideform spor. i MØJy; Çdog bjÉl§k Thy´S, bjal§k $Vodder; Èogså Ábjøl·k Als.
1) = kanthugget (nu ´savet) tømmerstok i alm.; jf. også »pommersk bjælke. ¡nåwè ¡hå·Û jo èn ¡bjæl§k å ¡sto¿ ¡o¿, dæn ¡hæµ¶è ¨ i èn ¡re¿v = nogle (tækkemænd) havde jo en bjælke at stå på, den hænger i et reb. $Give. (talemåde:) En ka bejer gyr (= bedre gøre) Pølspend å (= af) en Bjelk end en Bjelk å en Pølspend. AarbHards.1930.131. F.II.908.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i bygningskonstruktion) = vandret liggende, tværgående tømmer, der forbinder de to remme i en bygning, jf. rem x (eller vægstolperne i en bindingsværkskonstruktion); bærer loftet i stuehuset og stænget over loen; jf. Zangenberg.DB., BStoklund.BB. Tales der om æ bjæl·kèr, menes Loftsbjælkerne. $Erslev. _ (loftsbjælkerne anvendtes ofte til opbevaring af husgeråd etc.:) mi få¶è ¡tö·èt hans ¡ski¶è ¡a¿ o hans ¡væjmèlsªfrak å ¡så ¡åp o èn ¡bjæl§k = min far tørrede sin ske af på sin vadmelsfrakke og så op på en bjælke (med den). $Give. en Skink mått løvtes fro (= løftes ned fra) e Bjølk. MartinNHansen.SM.28. (overtro:) når en var uheldig (i kortspil) ¨ kiggede (han) op til loftet og sagde: "je seder vel ent ujjer bjælki" (= jeg sidder vel ikke under bjælken). Læsø (Folkeminder.1962.106; tilsvarende spor. i øvrige Jyll). Hvor stænget kom til at ligge så lavt, at man dårligt kunne svinge plejlen under det, anbragtes et par ekstra bjælker ca. en alen over de sædvanlige ¨ man skelnede så mellem di åwwer ¨ og di næjjer bjÉlker. AEsp.VO. I Loen war e ju ens Bjælk ons en i hvar trii Fag = i loen var der jo kun bjælke i hvert tredje fag. Vends. når man (under arbejdet med at sætte korn i laden) kom op til è ¡bjelkè så sat di i ¡fa© (= så satte de i fag, jf. Ìfag 2). $Bjerre. \ faste forb.: have rugen på bjælken = have kørt rugen ind (i laden, jf. ovf.). 10. August er "Lavses Dav". Til den Dag skal man have Rugen paa "e Bjelk". *FelstedSg (Sundeved). _ skrive på ¡bjælken = notere overraskende tildragelser, vejrforhold (jf. jule·mærke) etc. [spor. i Nørrejy] Ifald de Yngre ¨ glemte at hilse eller ønske glædelig Fest paa fremmede Steder, bleve de "skrøven opaa Bjælki", det vil sige, deres Navne bleve skrevne paa en af Bjælkerne i Stuen. Gaardboe.FV.243 (jf. Kvolsgaard.L.148). a ¡howskè di no¡ti¶èrèt på ¡bjeÏkèn hujn ¡vej¶èrèt wa imæ¬ ¡yw¶Ï å ¡nøj¶ªo¶è = jeg husker, de noterede på bjælken, hvordan vejret var mellem jul og nytår. $Gosmer. \ (hertil, i navn på leg:) hanen på bjælken. *SprKult.II.57. *DanmSanglege.31.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = brættet, hvori et skibs mastekiste er placeret. *Anholt. \ (også) = sejlbjælke. *$Anholt.
4) = tværpind i forskellige redskaber.
4.1) (på håndsav) = træstykke, der går parallelt med savbladet mellem dette og snoren [spredt i MØJy og Sydjy]
4.2) (på høle) = træstykke, der går tværs over krogene i »mejered [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; syn.: stolpe x]
4.3) (på væveskede) = ramme om rørene. *Sundeved (F.).
| bjæle·hals | bjælke·bånd |
| Sidens top | |