bind
Çbinde´| bind | Çbinde´ |
Se også Bende (mn.), Çbinde´ (sms.led)
verb. _ (ñ/n/j etc. K 4.4; længde´ og trykforhold K 1.3:) beñ·/ben·/be÷j/beñ etc. Nørrejy (mod syd dog i stigende grad biñ·Ì); biñ·/Ábiñ· SønderjyÇ (dog Ábi·ñ Als). _ som 1.sms.led: se Çbinde´. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) NJy (± Han), Ommers´SØ, MØJy, Djurs, SØJy´NØ (± Bjerre). _ præt.: »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1. _ ptc.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4; inden for linjen A´A kan formen have stød (boñ¶èn, buñ¶èn), og udtalen med stød dominerer i det prikkede område mod ´SØ.
\ Ìudtalen med i dominerer i SVJy´S, Bjerre og SØJy´SV; den forekommer mere sporadisk i SVJy´N, Hards´S og MØJy´SV, og kun helt undtagelsesvis nordligere; Çogså udtale med e spredt i VSønJy og ØSønJy´N; Èogså (ældre) bañ¶ Him, Ommers´V; ¢også (yngre?) bå¿ñt Anholt, DjursSH; £dog båñ¶ Endelave; Àogså bo¿ñ spor. i SVJy og VSønJy´V; Îogså båñt ØSønJy´M og ´S; {dog bojèn HornsH (AEsp.VO.I.104), spor. i Vends´SØ; }også buçjèn, buñèn Him´Ø (jf. K 4.4); Ì°dog buñèn Endelave.
1) = fastgøre, holde sammen på, lukke for (noget) vha. bånd el. andet bindbart materiale. hå© ¡åp, æj¶sèn kañ a §t beñ· di hal·skle· = løft hagen, ellers kan jeg ikke binde dit halsklæde. SØJy. di fæk æ ¡svi¿n ¡boñèn å ¡sto§kèn = de fik svinet (der skulle slagtes) bundet (sammen på benene) og stukket. $Vodder. a fik èn klúr boñèn åm¶ mi sölè feµ¶èr = jeg fik en klud bundet om min dårlige finger. $Vroue. hon ¡bañ¶ fur è ¡sø¬t = hun bandt for (krukken med) syltetøj. $Torsted. (kommando fra tækkemand til medhjælper:) tækkeren trækker garnet ud (og siger:) nu binder vi ¨ el. bind! og samtidig trykker han straaene sammen med knæet og hænderne, og udsyeren haler garnet ind og strammer (jf. forb. ndf.). Rømø. _ (talemåder, med varianter:) De æ de si·st Re¶b, dæ biñ¶e Lasset = det er det sidste reb, der binder læsset. MØJy. Dæñ ær goe å biñ o æ Kal· få Lus (= den er god at binde på kalve for, dvs. mod, lus), om en stor Løgn. Hards (Røjkjær.Opt.). Det binder itt’ e Bokse op (= holder ikke bukserne oppe), dvs. det forslår ikke. Sundeved (Kok.Ordspr.69). \ faste forb.: binde for tækkemand (om tækkemedhjælperens virksomhed) [spredt afhjemlet; syn.: sy x] _ (overført:) binde halen op på nogen = betjene, opvarte [spredt afhjemlet] (spec.:) fo si hå·l boñèn åp = blive taget ved næsen, snydt. $Vroue. _ binde på/af ¡mølle = forøge hhv. formindske sejlfladen på mølle. *Thy. _ jf. også binde for (noget), binde ¡ind, binde ¡sammen (se pkt. 14).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tøjre; lænke (et dyr). huñ¶èn sto boñèn i dæn hi¶è ti¿, de æ fo¡de dæn vel ræñ = hunden står bundet i den her tid (dvs. parringstiden), det er fordi den vil rende. $Hundslund. di ¡me·st ¡gamèl ¡byñè di vi¬ ¡itj ha èm buñ mæ ¡kæ·è, få viñ dæ brut ¡e·¬ hæ naw ¡u¿è i ¡såt ¡gam¶èl ¡ta·hus ¨ så ku di ¡a¬è få æ ¡kræ· ¡u· = de fleste gamle bønder ville ikke have dem (dvs. køerne) bundet med kæder (i båsen), for hvis der udbrød ild eller (sådan) noget i sådan et gammel taghus (dvs. stråtækt hus), så kunne de aldrig få kreaturerne ud. VSønJy. \ faste forb.: binde ¡ind/¡inde (det sidste i Vends´N). a) = sætte (dyr) på stald for vinteren, først og fremmest om køer [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy; syn.: klave x, slå x (forb. slå ind)] Vi ka ¡liså ¡gåt bind e ¡Kø·r ¡ind¶. Di ¡ta·fèr kon e ¡Mjælk ve å gå ¡u·r i ¡de ¡sælè ¡Væ¶r = Vi kan ligeså godt ¨ sætte Køerne på Stald. De taber kun Mælken (går tilbage i Mælkeydelse) ved at gå ude i dette dårlige Vejr. HostrupD.II.2.53. we no¡wæmbès¡ti·è så baçj wi Ûèm ¡eçj¶ ¨ næ ¡græjsè ¡de slap ¡åp = ved novemberstide, så bandt vi dem (dvs. køerne) ind _ når græsset det slap op. $Storvorde. _ b) (overført, vist spøgende) = sætte karle i gang indendørs med efterårets tærskning [spor. i Østjy´N] I ældre tid begyndte tærskningen ved novemberstide, (og) en mand ¨ fortalte, at ved den tid blev han "bundet ind", mens manden (dvs. husbond) tilendebragte efterårspløjningen. LysgårdH (Ommers). _ binde ¡ud = sætte (dyr) på græs om foråret [spor. afhjemlet; syn.: slå x (forb. slå ¡løs, slå fra ¡stald)] Budst.1956.115. det er godt, te Folk har Foe (= foder) nok te æ Kreaturer, for e Grejs kommer sild i Aar, vi kan it bind ud te Majdav (= for græsset kommer sent i år, (så) vi kan ikke binde ud 1. maj, som sædvanlig). Krog.Tyrstrup.182.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = samle og bundte (korn, halm, hør etc.).
3.1) om negbinding af det mejede korn (enten ved selve mejningen eller efter at det mejede korn har ligget på »skår); oftest i forb. binde ¡op [NVJy, MVJy´N (med tilgrænsende sogne af Ommers), spredt i øvrige Jyll (dog kun spor. i Him og på Djurs, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne); se kort; syn.: tage x (forb. tage ¡op)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Sællænderne lader Kornet ligge en 3 Dage, her bindes det op strax. $Tolstrup. ¡få¶è hø·st, betè jæns tremèÏèt, å ¡mu¶è bañ ¡åp = far høstede (med leen), lille Jens trimlede sammen til neg _ og mor bandt ¨ negene. $Hundslund. Neget maatte ikke bindes for løst, da Baandet saa let gik op, og heller ikke alt for fast, da det hindrede Vejringen (= tørringen). MVJy. \ binde med sit eget (strå) = lægge bånd om, snoet af negets eget materiale [spredt i Thy] hawèr, de bañ wi jo mæ si Éj¶n, å row lisådan, mæn æ by©¶ dæ· bløw gin tå¿© = havre bandt vi jo med "sit eget", og rug ligesådan, men byggen gav man tag (dvs. bånd af tærsket rughalm). Thy´S. \ (hertil:) rugen er lang nok til, at den kan ¡be·j sæ ¡sæl¶ (= binde sig selv), dvs. så lang, at man ikke behøver at knytte to håndfuld strå sammen for at få et bånd. *AEsp.Læsø.
3.2) om sammenbinding af neg i kærve (toneger, tvillinger, trillinger etc.) vha. halmbånd, før hjemkørsel [Thy, spor. i øvrige Jyll (± MVJy´M og ´S, SVJy og Djurs); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
vi skal ¨ ud at binde (¨ I ældre Tid bandt de Kornet anden Gang, før Duggen gik af om Morgenen ¨). HimmerlKjær.1936.197. umiddelbart før Hjemkørselen at "binde" Foraarskornet sammen, saa 2 Neg ¨ dannede en Kjærv ¨ det fremmede Arbejdet baade ved Læsningen og hjemme i Laden og navnlig i Stak. ØH.1944.19. \ (ved betydningsglidning:) binde (¡ind) = hjemkøre det høstede korn [spredt i ældre kilder fra SVJy´S og Sønderjy´V] At binde ¨ bruges om selve indkørslen af kornet, til trods for at dette nu ikke (længere) bindes i kærve. "Vi skal binde i dag" betyder altså: "vi skal køre korn ind". DF.IV.137. aa ¡morn ska vi gjern te aa ¡bind ¡ind fra æ ¡væssteªtouvt = i Morgen skal vi helst til at køre (sæden) ind fra vestre Toft. HvidingH (VSønJy). (vbs.:) æ ¡eñ·ªbèñèñ ær ¡öj¶ i ªdaw·¶ = Indbindendet (Indkørslen af Høsten) er ødt (ødelagt) i dag (pga. dårligt vejr). $Vodder.
3.3) om samling af den aftærskede halm i knipper (tagkærv, brodninger, klapninger mv.); også (dog ikke i Thy) kaldt at binde ¡op, el. (i SønJy´S) binde ¡af [spredt afhjemlet] nær æ ku¶èn wa toskèn sku æ hal¶m beñès ¡åp i¡jæn _ æñ§tèn i bröj¶èr hæjèr åsè gjörès i tå¿© = når kornet var tærsket, skulle halmen bindes op igen, enten i brodder (jf. Ìbrodde 1) eller også laves til tag (dvs. langhalm til tækning). $Tvis. (når fader havde tærsket et »udlæg) så gik dèn gamèl úÛ å bañ å¶ è low¶, å så lå han èn në u·lÉ© úÛ = så gik bedstefader ud og bandt (den tærskede halm) af loen, og så lagde han et nyt udlæg ud (til tærskning). Thy. \ (også:) om samling af hør, tagrør etc. i knipper, bundter [spor. i Syd- og Sønderjy] Der blev dyrket megen Hør ¨ Naar den knap var moden, blev den rusket (= rykket op) og bundet i Knipper, derpaa blev den kørt hjem. Ussing.Erritsø.21. væñ vi no sku ha tækèt, så sku vi jo se· å ha ta·ch jæm¶ ¨ de goµ da sku¬ èt jo ¡a·ªbiñès i så·n små· knøpè = når vi skulle have tækket, så skulle vi jo se at få tag(rør) hjem; dengang da skulle det jo bindes i sådanne små knipper. $Aventoft. \ binde hør ¡ind = rive rødet hør sammen (jf. røde x) [spor. afhjemlet] Sundeved (F.).
3.4) om bundtning af genstande [spor. afhjemlet] (om træsko der bindes ¡op:) ØH.1946.147. (om spegefisk der bindes ¡ind i knipper:) $Anholt.
3.5) om opbinding af garn (i fed), halmreb (i rinkninger) (el. lign.) [spor. afhjemlet] Mu¶er håj· bo·de spoj·en, twoj·en, woj·en å boj·en æ Gjå¶r te¶ em = moder havde både spundet, tvundet, vundet og bundet garnet til dem (dvs. de hjemmestrikkede hoser). TKrist.BT.101.
3.6) (overført:) han wa no iløul bonnen godt sammel aa hae noue gue Moskle = han var nu alligevel godt bundet sammen (dvs. flot bygget) og havde nogle gode muskler. *MØJy (JyUgeblad.I.b.172).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = sno, tvinde (halmbånd, tvist etc.) [spredt afhjemlet; syn.: stryge x, sno x] Om morne ¨ sådt både davlejere å de anne høstfolk i e stold å båndt halmbåen = om morgenen (indtil duggen var gået af kornet) sad både daglejere og de andre høstfolk i stalden og bandt halmbånd (til at lægge om negene, jf. betydning 3.1). Sundeved. _ (om binding af væger:) NPBjerreg.ÅOmmers.36.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = flette, snøre mv. (kurve, sold, børster, koste etc.); jf. HPHansen.SB. [spredt i NVJy, Hards´S og SVJy; spor. i øvrige Midt- og Sydjy] ja ¨ se·è´lø¿b, dæm fø·st wi håÛ·, di w¶a jo boj·n ¨ mæ halm, så fÉk wi jo seµ¶k = ja, sædeløb (dvs. såkurve), de første vi havde, de var bundet af halm, så (senere) fik vi jo zink. Thy. Imell saa band han aau Vien / En Liim te hans Muer = undertiden bandt han af vidjerne (dvs. pilekvistene) en kost til sin moder. Blich.XXVIII.77. Man havde særlige mjæl§kskrå§pèr dæ wè boñèn a ræwleµèr (= mælkeskrubber, der var bundet af revlingris). Holmsland.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = strikke (hoser, uldtrøjer etc.); også i forb. binde i hoser (alm. i Vends´SØ og $Storvorde); jf. HPHansen.SB. [1587: binde (LBChrist.S.52); alm. nord for linien Ringkøbing_Vejle, spredt i SØJy´S, ØSønJy´N samt på Als, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: knytte x, pinde, pregle, strikke x (se videre Budst.1964.99ff., DF.XXIX.99ff.)]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Folk maatte "binde deres Udgifter ind", d.e. skaffe Penge til Skatter og andre Udgifter til Veje ved Strikning. Feilb.BL.I.110. Naar en Karl blev fæstet bort, lød det: Ka du stryg Si·m (= vride halmreb) _ ka du bend· _ ka du hå·r en Hjölli? (= skærpe en le). HPHansen.GF.II.87. Binj (dvs. at strikke) er Mørkenarbijtj (= arbejde, som kan udføres i tusmørke). Lars.Ordb.181. Man maatte ¨ ikke sy eller binde i Julen, for saa fik man bulne Fingre. ØH.1939.87. \ faste forb. med objekt el. præp.forb.: binde groft = strikke til dagligbrug. Om Efteraaret skulde der særlig bindes "grow" til Husstandens egen Brug. Derefter skulde der bindes (finere) "Salgsbind". *Hards (Sulkjær. Arnborg.53). _ binde den lange snes. For at sætte Skub i Arbejdet (i en »bindestue) bond’ di æ lång Sne·s (= bandt man den lange snes) ¨ Den, der først fik en Pind bundet, sægde jæn¶ (= én) ¨ kunde (konkurrenten) naa at faa en pind færdig og faa sagt jæn¶ inden (den første) sagde tåw¶ (= to), saa begyndte man forfra, og saaledes kunde det gaa frem og tilbage, indtil man endelig naaede en Snes. *Hards (HPHansen.SB.78). _ binde i kortene [spor. i Hards] Man kan ¨ binde i æ Kort ¨ Man lægger Kortbunken frem, vender det øverste og binder ligesaa mange Pinde, som der er Øjne paa Kortet, og saadan bliver man ved hele Stammen igennem. Understrup.BS.49. _ binde byen rundt [spor. i Midt- og Sydjy] Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte börn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt ¨ de "bandt byen rundt" (dvs.) de bandt 4 pinde for hver gård i byen ¨ og hvem der på den måde først kom byen rundt, var den villeste (= dygtigste). Krist.JyA.III.101f. \ faste forb. med adv.: binde ¡af = afslutte et stykke strikkearbejde. Naar den ene af dem, der kappedes (om at strikke hurtigst), fik en Pind bunden af, sagde Vedkommende: "A bund aa" (= jeg bandt af). *AarbHards.1914.90. _ binde ¡avet/¡ret se avet 2. _ binde ¡frem og til¡bage, binde ¡rundt/rundten´om [spor. i Nørrejy] beñ fram¶ å te¡bå·©, de æ nå¿r æ beñèr en ¡huèsªhæj¶l (= strikke frem og tilbage, det er, når jeg strikker en strømpehæl; modsat) beñ roj¶èn åm¶ (på strømpens skaft). $Ræhr. \ (ptc.:) bunden (trøje, ærme etc.) = strikket; jf. bunden·klæde, bunden·lue og bunden·trøje (med varianten bunden sømandsbluse).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = knytte (fiskegarn) [spredt langs vestkysten af Thy (inkl. Thyholm), spor. videre ned til Ringkøbing fjord, langs Limfjordens kyster, langs kysterne af Vends samt på Læsø og Anholt] Han bandt en Stump Vod af og til; ellers gik han paa Snak. EBertels.H.62. ¡a hòr ¡bòjèn ¡mø¶j ¡be¶j te ¡bòjªgò¿n = jeg har bundet meget "bind" til bundgarn. DronninglundH (Vends).
Forrige betydning - Næste betydning
8) = nagle (tømmer) sammen. Sparrerne (= spærene) blev bundet (vist et ældgammelt Udtryk), for de blev samlet med Trænagler og dyppet i Tjære (jf. binde·nagle). *JulMors.1995.36.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = beslå (hjul, træsko etc.) med jern; jf. jern·bundet [spor. i Sønderjy og Sydjy (hér i forb. binde en vogn)] æ skaÏ ha dæm ¡å¬ ¡fi·è ¡boñèn = jeg skal have sat Ringe på alle 4 Hjul. ØSønJy´S. Mandfolkenes (træsko) var med "langt Overlæder" og "bundne" med et Jærnbaand (e Træskogjoa). Ussing.Als.93f. \ (spec.:) binde ¡efter. æ skaÏ ha è ¡ju·Ï ¡ætèªboñèn = jeg skal have Hjulet efterbundet, dvs. have ny Ring på det. *ØSønJy´S. a ¡ju·Ï schaÏ ¡ætèªbiñès = Vognhjulet skal bindes efter, dvs. Ringen, der sidder for løst, skal tages af, gøres kortere og atter presses om Fælgen. *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = fastholde; holde på (noget) [spor. afhjemlet] mæn kle§tta¿©èÛ skjyÛèr òp ijÉn å beñèr så¿nèÛ åj¶è sæ = men klittaget skyder op igen (efter en sandflugt) og binder sandet under sig. Kvolsgaard.F.9. \ (også) = sidde fast; slutte til [spor. afhjemlet] e Dör¶ bindèr = døren binder. HostrupD.II.1.36. æ låwt biñèr e§t = (loftet) slutter ikke tæt. $Darum. \ faste forb.: binde (¡til) (om frost). de æ èn ¡stræµ· ¡fröst, de æ ¡nåwè dæ ¡beñè = det er noget, der binder (kulden). *$Ål. (= hun binder ordentlig til med frosten, jf. Çhun 4; siges) når det bliver ved med at fryse. *Thy. _ er bundet / det binder i maven/livet = (vedkommende) har forstoppelse [spor. i Østjy´M; forældet; syn.: bindelse]
Forrige betydning - Næste betydning
11) (overført) = forpligte; især i forb. binde sig til/for noget, være bundet til/for noget [spredt afhjemlet] (talemåder:) Lær´a mæ binn’, saa ska a aa læ mæ för = Lader jeg mig binde, saa skal jeg ogsaa lade mig føre, dvs. forpligter jeg mig til noget, skal jeg ogsaa opfylde det. Mors (Molb.37). ja ves (= vist) æ han boñèn, mæn som æ huñ¶ te æ pøl·s (= som hunden til pølsen), dvs. til hvad han helst vil. $Darum. \ (hertil vel:) dær vær myè soi, de biñèr iñ·t å¬t = der bliver sagt meget, (men) det passer ikke altsammen. *ØSønJy (F.). \ (også) = pålægge værtskab vha. »bindebrev [spredt i Sønderjy, spor. i Syd- og Vestjy; forældet] å è ¡tampèªdaw· måt di ¡beñ· værªañèr = paa »Tamperdagene maatte de (dvs. man) binde hverandre (med æn ¡beñ·ªbröw ¨), ligeledes paa æ ¡naw·nªdaw· (jf. navne·dag). $Vodder. Når én blev bunden, skulde han gjøre et Gilde. FrøsH. (spec.:) aa binn jænn, dvs. kaste et Baand foran en uvedkommende Person, som kommer ind paa Høstmarken, saa han maa løse sig ved en Gave til Høstfolkene. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
12) = få magt over, beherske (vha. magi) [spredt i Midt- og Sydjy (især i optegnelser ved Krist.), spor. i Nordjy (sj. i Sønderjy); forældet] En Karl ¨ der tjente her, han kunde binde hver orm (= hugorm) og tage den i hans hånd. MØJy (Krist.DS.II.213). (om at binde munden på lænkehund:) ØH.1951.143. mÉn Abraham va kòl får å bej hans bøs, så hon slo klek (= var karl for at binde røverens bøsse, så den slog klik). Grønb.Opt.221. Forinden Fødslen maa Barselkonen have løst alle Knuder paa Klædedragt og Haar for at intet skal "binde" Fødslen. AarbMors.1927.81. _ (i start på »valborgbøn:) "Nu binder jeg for mig og Hustru, Børn og Bolig ¨". MskrDyrl.XXXIX.4. \ (hertil:) bundet [jf. tunge·bundet] bunden = uskikket til Samleie _ om Manden _ sligt kan hidrøre fra Forgiørelse. *MØJy (HBrøchner.ca.1810).
Forrige betydning - Næste betydning
13) (upersonligt:) det binder = det batter, forslår noget [af uvis opr.; forældet] 13) (upersonligt:) det binder = det batter, forslår noget [af uvis opr.; forældet] de biñèr e§t, næ¿r han tæsker = det fremmer el. forslår ikke noget (når han tærsker). *$Darum. da boñ· èt, de boñ¶ år¶dèntli© = det slog hovedet på sømmet, afgjorde sagen. *SØJy (F.). (hertil formentlig:) *Riis.Løjt.82.
14) i faste forb. med adv. el. præp.
14.1) binde ¡af. _ a) se betydning 3.3 _ b) se betydning 6 slutn. _ c) = snøre fra; snøre af [spor. afhjemlet] biñ gå¿n aw¶ = binde hårdt på forskellige steder om garn, inden det farves, for at frembringe et stribet mønster (jf. af·bundet). $Darum. (ved afmåling af garn til vævning:) å beñ èt ¡a¿ = at binde det af, nemlig Garnet på Trenden, som bindes sammen med Snor i Lokker (af normalt 20 el. 100 tråde). $Vodder. èn Ávo·rt ¨ di bañt èm vest ¡a· = en vorte, de bandt dem vist af (med sytråd). $Øsby. _ d) = kastrere, gilde (vædder el. tyr) [spredt i Vestjy´M og ´S; syn.: snære x] TerpagerÇ.ca.1700. Blev tyren ¨ for ¡mañ·hwålm (= »mandolm), så blöw den boñèn å¿. Dvs. man bandt snor fast om dyrets nåssier (= pung) oven for æ ræjèr (= testikler), og så blev delene under snoren efterhånden døde og faldt af. HPHansen.Opt.
14.2) binde ¡efter = (om børn) binde sin slæde bag et køretøj (og på den måde få en tur) [kun fra anførte sogn på Sundeved] Så øjt vi tak for slejen, å så skul vi se å få ettebunnen teba’g egjen = så råbte vi tak for slædeturen, og så skulle vi se at få os bundet bag en anden slæde tilbage igen. FelstedSg.
14.3) binde for (noget) = tilbageholde; spare på [spor. afhjemlet] haçj mat wÉ· så gu¿ å beçj· får è = han måtte værsågod at binde for det, dvs. dæmpe sin vrede. $Børglum. det er ikke saa næmt at binde for (= tie stille med) det man har ondt af. KSkytte.FN.133. "moÚr, mo vi e§t fo nowèr flejèr grø·r?" _ "dæ ær e§t flejèr; no for i å bi·ñ for æ slañt" = mor, må vi ikke få noget mere grød? _ der er ikke mere, nu må I spare på resten! Hards. \ (hertil vel også:) der bejer int for (= der er ingen grænser for?) den middel, han har, dvs. det er store midler, han har. *$SSamsø.
14.4) binde ¡ind. _ a) se betydning 2. _ b) se betydning 3.2, 3.4.
14.5) binde ¡op. _ a) se betydning 3.1, 3.3, 3.4. _ b) som led i klargøring af væven [spredt afhjemlet; fagsprog] Det vanskelige for Væveren var å fo è boñèn ¡åp = at få det bunden op, dvs. at få Trædeskamler og Sel (jf. sel x) forbunden med Reb _ på forskellig Måde efter det Stof, der skulde væves. Hards. _ c) = afkorte (reb eller tøjr) [spor. afhjemlet; syn.: lænke x, knytte x (forb. lænke ¡op, knytte ¡op)] Den forreste Ko fik mest Græs, hvis man ikke båñ æ ¡tyw¶èr åp = bandt Tøjret op ¨, slog et Kast paa Tøjret. $Vodder. DaDial.I.70.
14.6) binde ¡på. _ a) = tage tørklæde på [spor. på Samsø, desuden HasleH (MØJy); forældet] Min Bedstemor ¨ (1794´1872) var gammeldags i ¨ Paaklædning, bl.a. var hun "bundet paa", d.v.s. hun havde efter gammel Skik bundet et stort Tvistetørklæde rundt om Hovedet paa en egen Maade, uden paa den varme Lue, hun ogsaa havde paa. RKnudsen.Vejlby´Risskov.121f. At tage hovedtøj på hed at "binde o". Man holdt op med at gå i egentlig (folke)dragt i 1870erne, men hovedtøjet lagdes først omkring 1910´20. EAnders.DBK.236. _ b) [vel fejltolkning af Èbænde] biñ ¡o¿ ¨ om den fødende ko, der understøtter fødselsveerne. *$Darum.
14.7) (spøgende:) binde ¡sammen = vie. *PæØwles.JyVV.27. *Krist.JyF.IV.316.
14.8) binde ¡til se betydning 10.
14.9) binde ¡ud. _ a) se betydning 2 slutn. _ b) = binde færdig [jf. betydning 6 (forb. binde ¡af)] *Ommers. _ c) = kastrere [jf. betydning 14.1 d (forb. binde ¡af)] *SønJy´S.
| bind | Çbinde´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}