be¡nattetBendiks

Se også Ìbænde (subst.)

Bende

mn. _ bæ·ñ alm.; bæç·j (ældre) Vends; bæ¿ñ $Tvis; *been Bjerre; biñdè LBælt.

[< helgennavnet Benedikt(us), ældre sideform til Bent; spredt i MØJy og SØJy; spor. i Vends og MVJy]

(også, personificeret) = benediktsdag 21. marts (jf. Benedikt). (i vejrregel, med varianter:) ¡gjertro å ¡bæ·ñ di ¡röstè djè ¡æ·ñ = Gertrud og Bende de ryster deres ende (om omskifteligt vejr mod vinterens slutning omkring benediktsdag og gertrudsdag; jf. Gertrud 2). $Bjerre.

be¡nattetBendiks
Sidens top