bie·løs
bier| bie·løs | bier |
subst. _ bi·mar HammerumH; *bejmad HindH.
[formentlig < bie 4; spor. i Hards]
= lille morgenmåltid at klare sig på frem til egentligt måltid. LEft.1804.784. HAOlivarius.1807. (konen sagde til den nye tjenestedreng:) De æ et¶ Skik, te vi for Dåw·er! (= det er ikke skik, at vi får davre!) De fik et Stykke tørt Brød til en Kop skummet Mælk, en Ret, som hun kaldte Bi·mar, og paa dette Foder maatte Knægten gaa til (dvs. indtil) Middag. AarbHards.1941.125.
| bie·løs | bier |
| Sidens top | |