be¡tale
be¡tant| be¡tale | be¡tant |
subst. _ med sideformen be¡talning. _ 2.led: (l/Ï K 4.8; »´ing:) ´¡taleµ, ´¡tal¶eµ VestjyÌ; ´¡tål¶eµ NJy, Him; ´¡tå¿leµ Ommers, MØJyÇ; ´¡tå¿liñ Djurs; BjerreÈ; ´¡taÏeµ Sønderjy¢ (også ´¡taÏneµ TønderH og SlogsH). _ genus: fk. alm.; mask. 3KønsOmr (K 7.2, dog også fem. i NØVends). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog kun ´¡tal¶eµ i Fjends og overvejende ´¡taleµ i SVJy; Çogså ´¡tå·Ïeµ ´S; Èogså ´¡tå·Ïeµ; ¢også ´Áta·Ïeµ TonalOmr (K 1.9).
= rigsm. (tidligere hjalp man hinanden) ¡no blywè dæ jo ¡itj ¡lawèÛ ¡nÒj ¡uÛ·n be¡taleµ = nu bliver der jo ikke lavet noget uden betaling. Thy. (spøgende:) a vel helè (= hellere) ha en re· be¡tå·liµ (= betaling i rede penge); kan siges, når man blot takkes for sin indsats. Bjerre. (talemåde:) Fo Betaling sjønger e Dejin (= degnen), plejer stundom den at svare, som ikke uden Vederlag vil gjøre, hvad der forlanges af ham. Schade.45.
| be¡tale | be¡tant |
| Sidens top | |