be¡talingbet·hest

be¡tant

adj. _ (an) be¡tañt $Fjolde.

[< fransk important via nedertysk betand (el. am´, anbetand), jf. Mensing.Wb.I.318+111+117]

= af værdi; værd. deær ær ¡iñt an be¡tañt (= dér er ikke (noget) af værdi), hende er der ikke noget ved. *$Fjolde. (omtolket til subst.:) en Ka’l dæ it kun pløj lig, va it møje i betant = en karl, der ikke kunne pløje lige, var ikke meget værd. *Als.

be¡talingbet·hest
Sidens top