be¡takke
be¡taling| be¡takke | be¡taling |
verb. _ afvigende 2.led: ´¡tå¿l/´¡tå¿Ï (K 4.8) Djurs (±NV).
= rigsm. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Men Bonden holder nu engang paa sit Princip: "tinge nøwe (= nøje) å betåhl rele (= redeligt)!". MØJy (DSt.1909.58). Selvhjælp er både ¡takè å be¡tal (= takket og betalt). $Børglum. Han haae nok betaael si Sæed (= betalt sit sæde; siges om) en som har givet en god og kostbar Gave til et Gilde. SØJy. Dæj, dær hår be¡stelt Spelmaj, ma åsè betå·l ham = den, der har bestilt spillemand, må også betale ham. AarbVends.1933.111. \ (spec.:) betale sig = rigsm. Ka et betaal si? (= kan det betale sig?) blev et af Vestjydens mest brugte Omkvæd. Frifelt.LG.37. Kvolsgaard.F.57.
| be¡takke | be¡taling |
| Sidens top | |