Èbet | be¡taget |
verb.
1) = fratage. de betu mæ løsten, da katti fæk låw å la·b å flÒÒn = det betog mig lysten, da katten fik lov at labbe af fløden. *AEsp.VO. *$Vroue.
2) = optage, overvælde, gribe (én). dæn¶ ¡hús be¡tow¶ ham ¡hi¿l = det hus overvældede ham helt. *$Torsted. *MartinNHansen.JT.40.
Èbet | be¡taget |
| Sidens top | |