be¡tage
be¡takke| be¡tage | be¡takke |
adj. _ med sideformen be¡tagen.
1) = overvældet, grebet; besat af; forelsket i [egl. ptc. af »be¡tage 2; spredt afhjemlet] æ Hywwler wa så betawen å et, te hans Piiv gik ud = hjulmageren var så betaget af det (dvs. at lytte til sang og spil), at hans pibe gik ud. ABerntsen.NV.46. Manne fat¶e Folk (= mange fattige) ¨ blywe sæ (= så) betaan¶ aa Spillelyst, te di spiller aal dje Peng hen (= alle deres penge bort). NChristians.NPW.96. Hinnd (= hende) blæw han så betowen aw. JKristians.VR.49. \ (spec.:) betaget (ved/over) = forbavset; bestyrtet [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = optaget (om sted og tid) [spor. i MVJy og MØJy´S] (han prøvede at finde en tjenesteplads, men) alle sammen var de betagne. Krist.JyF.IV.319. a æ så betå, a hå hwæ daw besat i hiele ugen = jeg er så optaget, jeg har hver dag besat i hele ugen. MØJy.
3) = syg, angrebet (af sygdom). han wa møj betaan; han bløw saa betaan ¨ af Sygdom. *HillerslevH (Thy).
| be¡tage | be¡takke |
| Sidens top | |