be¡skide
be¡skikke| be¡skide | be¡skikke |
adj. _ 2.led: ´¡skit alm. (vsa. ´¡sket $Vodder, $Bov); ´¡skjit $NSamsø, ØHanH. _ forstærkende: ´¡skjitè $Lild. _ plur.: u.end. alm.; ´¡ski§t Vestjy (K 1.4) (dog ´¡skit $Mandø).
1) = snavset, tilsmudset [Nørrejy, spredt i Sønderjy] et be¡skit fø· (= føre). $Hundslund. (talemåder:) i røstèn kakèl, i fåsu¬tjè kat å en beskit tjæleµ er e li¶è søn¶ i e huks = en rusten kakkel (dvs. kakkelovn), en forsulten kat og en smudsig kone er et grimt syn i et hus. $Hellum. (den, der pynter sig i utide:) Dæj, dæ gor bol¶ te Fål¶, gor be¡skit te Tjæ·rk (dvs. kirke) = ¨ den, der gaar pyntet (jf. Çbold) til Folden, Malkefolden (dvs. til arbejdet), kommer snavset derfra. AarbVends.1935.123. _ jf. også be¡skeden. \ (spec.:) gjorde han ikke beskidt = vel gjorde han ej. trowwe do han grawwe Tørre, nej gjoh han ett beskidt = tror du han gravede tørv, nej vel gjorde han ej. *Aakj.JF.100. *Aakj.VF.154.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om (person med) kønssygdom [spredt i Nordjy og Midtjy´Ø] Schade.32. hun go¿r mæ en beskit sy©èn dær ¡næjènªåm = hun går med en beskidt sygdom der forneden. $Vroue. ham skaÏ i pas let po¿ (= ham skal I passe lidt på), hañ æ be¡skit, dvs. venerisk syg. $Tved. \ (også:) om person med fnat. *AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = overgroet med ukrudt [spredt i Nordjy, spor. i MØJy] æ ¡ruèrªstø§k (= roestykket) ær så be¡skit. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = fugtigt, diset (om vejr). *$Tved. *HostrupD.II.1.67.
5) = tarvelig, gemen; rå, grov (om person, handle´ el. udtryksmåde); ofte i forb. som en beskidt vane, historie (= affære), kæft, snak, (etc.). ¡Dænd be¡skit ¡Ka¶l narèt ¨ ¡old· è ¡Pæ·µ fra sin gamèl ¡Mo¶r å ståk ¡a¶ = den beskidte karl narrede alle pengene fra sin gamle mor og stak af. HostrupD.II.1.67. fo æn bèskit moñ¶ (= få en beskidt mund), dvs. blive skældt ud. SVJy (F.II.623).
| be¡skide | be¡skikke |
| Sidens top | |