be¡skidt | be¡skub |
verb.
1) = rigsm.; især anvendti ptc. be¡skikket (= bestemt af skæbnen) [< rigsmål; spredt i Nørrejy] ¡sö¿n (= sådan) wa ¡de no be¡ski"kè (siges) resignerende over for uforståelig, gerne sørgelig tildragelse. $Vroue.
2) = udrette, bestille noget [< nedertysk] hañ hær gåµèn a ¡nø·¬t, hañ hær ¡ek be¡skekèr ªmyÏ = han har gået og drevet, han har ikke bestilt meget. *$Fjolde.
be¡skidt | be¡skub |
| Sidens top | |