Ìbesk
be¡skade| Ìbesk | be¡skade |
Se også Ìbesk (subst.)
adj. _ bjÉsk NJy, NVJy; bjesk SallÌ, Him, DjursÇ, Sønderjy´VÈ; bjæsk Hards, Fjends¢, MØJy£, SydjyÀ; bièsk Als, SSlesv; be·sk øvrige TonalOmr (K 1.9). _ plur.: bjÉ·sk NJy, NVJy; bièsk MØJyÎ, SØJy; Ábe÷sk/Ábièsk TonalOmr (K 1.9, med samme vokal som i sing.); u.end. $Mandø.
\ Ìogså bjæsk; Çdog bi¶èsk Samsø; Èogså be¿sk $Hostrup; ¢også bjesk; £dog be¿sk, bej¶sk ´SØ; Àogså bi¶èsk; Îbe·sk $Gosmer.
1) = bitter, skarp, stram i smagen (fx om brændevin, øl, mælk mv.). vi kommer oltir e Par Møllektstiler i Øltønjen for aa jør Ølt bjesk = vi kommer altid et par malurtstængler i øltønden for at gøre øllet besk. Lars.Ordb.384. HundredeAar.113. (i tørkesommeren 1868) bagte man Brød ¨ af Kiddike (dvs. agerkål) ¨ og saa Kartofler. De wa nåt bjæsk Brø¶. HPHansen.GF.III.39. (talemåde:) væn æ mu¿s ær sat, ær æ målt (mjöl) bjesk = når musen er mæt, er malten (melet) besk. $Agerskov (jf. Kok.Ordspr.119). \ en besk dram = en bitter dram [spor. i NJy, NVJy, Fjends og Bjerre; syn.: Ìbesk] blev de (dvs. beboerne på Bulbjerg´egnen) dårlige, klaredes det gerne med "en bjesk dram" (dvs. en dram med »malurt el. »perikon). JRolighed.HH.45. Aakj.FB.23.
2) (overført) = hård, arrig (om person, ordvalg etc.) [spor. i Nordjy og MØJy] (hun er) bjesk å sto i bo¿s mæj (= besk at stå i bås med), dvs. være gift med. $Vroue. fø· å klær knÉrpe hon mÉ, mÉn rijs å bjæsk ovr ha hon gu tij åpå = føde og klæder sparede hun på (jf. knærpe x), men ris og beske ord havde hun masser af. Grønb.Opt.101. \ (overført) = barsk (om regn´, sne´ og blæsevejr) [spor. i Østjy og SønJy] Dæj æ noe bjæsk ida = det blæser godt i dag. Vends.
| Ìbesk | be¡skade |
| Sidens top | |