ben·ved | be¡nøde |
subst.
[< ´værk x; spredt i NJy og NVJy; spor. i øvrige Nørrejy; syn.: Ìben·tøj]
= menneskes el. dyrs ben. haçj ka hwitjèn stø· hælè sto¿, så wa¿© ær haçj åpå bjÉnværkè = han kan hverken støtte eller stå, så vag (dvs. svag) er han på bentøjet. Vends (F.IV.33).
ben·ved | be¡nøde |
| Sidens top | |