ben·værkbenådnings·korn

be¡nøde

verb.

[spor. i Vends]

_ kun i flg. forb.: benødet med = påtvunget, nødt til at modtage. dær er e·n, dær hò benÒj¶ dæ mɶ è = der er ingen, der har benødet dig med det. $Hellum.

ben·værkbenådnings·korn
Sidens top