Èbennik
be¡novelse| Èbennik | be¡novelse |
verb. _ benek ´èr ´è ´è Vends; *be·nik GislumH (Him).
[< Ìbennik]
1) = flå (skindet af dødt dyr) [spredt i Vends, spor. i Him´V] å bennek ¨ i Hæst (eller) i Ræw = at flå en hest, en ræv. Vends (Røjkjær.Opt.). No Ér e val bÉjst, de a leste mÉ tebag ijÉn, teñtj Jens, får hæ¬Éns tò di val skeñtj å mÉ te væelav få di månÉr, de a hò beneke = Nu er det vel bedst, at jeg lister mig tilbage igen, tænkte Jens, for ellers tager de (dvs. ulvene) vel Skindet af mig til Vederlag for de mange, som jeg har flåt. Grønb.Opt.220. (i rim om saltumboerne:) AGaardboe.NV.96. \ (overført:) blive benniket ¡af = lide stort tab, fx i kortspil [spor. i samme områder]
Forrige betydning - Næste betydning
2) udsporede betydninger.
2.1) = tage alt med, "skrabe bunden". Hanj gor aa binneker aa slor (= slår), nemlig Græs, hvor der (kun) er lidt og han derfor er ved at tage hele Grønsværen med. *Lars.Ordb.16.
2.2) = næppe kunne få sit udkomme. haj ser å benneker we dæ¶çj æjjendom = han sidder og døjer ved den ejendom, er ved at gå bag af dansen. *KærH (AEsp.VO.I.66.).
2.3) = kludre, fuske med håndværksarbejde og lign. [spor. i Vends]
3) (hertil muligvis, el. til benneke:) hanj binneker aa = han benniker (?) af; brugt dels om mand, der kører med stærkt overbebyrdet (næsten "flået") hest, dels om person, der trods udmattelse el. lign. fortsætter sin gang. *Lars.Ordb.16.
| Èbennik | be¡novelse |
| Sidens top | |