bennike
be¡novet| bennike | be¡novet |
subst. _ 2.led: (l/Ï K 4.8:) ´¡nåw¶èls alm.; ´now¶èls MØJy´S; *´nauels NSamsø. _ genus: fk.
[jf. be¡novet]
= beklemthed; overraskelse [vist < rigsmål; spor. i Nørrejy] \ (hertil, spøgende:) Men sait ha di drokken en willelæ Toer ¨ Aa haad i diæ Mau let Benauels = men velsagtens havde de drukket en gevaldig tår og havde lidt "benovelse" i maven. *Ommers (Kjeldsen.B.15).
| bennike | be¡novet |
| Sidens top | |