ben·møllebenneke

Benned

mn., kn. _ med sideformen Bennet. _ bæñèt $Torsted; *Benna, *Bended GindingH; *Bænjæ HindH.

[< Benedikt(e); spredt i Hards (mn. og kn.), spor. i Vends, NVJy (kn.) og SVJy (mn.), desuden FleskumH (Him; JesRel.1743); forældet]

Schade.31. HPHansen.GD.III.168. (i tilnavn:) Benned »Lurk. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700).

ben·møllebenneke
Sidens top