be¡ligge
be¡luntelig| be¡ligge | be¡luntelig |
verb. _ 2.led: ´¡lo©s alm.; ´¡lo÷ks $BørglumH; ´¡loks $Havbro, MØJy; spor. ´¡luks _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.) ´t $BørglumH.
[< rigsmål; spredt i Nørrejy; syn.: be¡luske (via folkeetymologisk udvikling)]
= narre, overliste, bedrage. de (dvs. bjergfolk) er ett saa dogred, te de søen sku læ sæ belux = de her bjergfolk, de er ikke så dumme, at de sådan skulle lade sig tage ved næsen. Aakj.P.16.
| be¡ligge | be¡luntelig |
| Sidens top | |