belgier
be¡lukse| belgier | be¡lukse |
verb.
[1609: (ptc.) belein (RandVilkår.63); spor. afhjemlet; syn.: lokke x]
= have uægteskabeligt samleje med kvinde, forføre. Æ Præjst ¨ røw ham aal hans Skaarstræger i æ Nies, ¨ aal det Piger, han haaj lokked og belejn = præsten rev han alle hans skarnsstreger i næsen, alle de piger, han havde lokket og beligget. Aakj.P.69. \ (også) = besvangre. han ær komèn te¿ å be¡le© hans ¡hu·sªhå¬èr (= husholderske), så no ska di gyw§tès mæ de føst (= giftes med det første). $Vroue.
| belgier | be¡lukse |
| Sidens top | |