be¡luksebe¡luske

be¡luntelig

adj.

[jf. lunte x, luntelig; forældet]

= lumsk, snedig. *SVJy (Anchersen.ca.1700). Komme beluntelig til Noget, paa en lumsk, snedig Maade. *Vends (Melsen.1811).

be¡luksebe¡luske
Sidens top