be¡kajet
be¡kasset| be¡kajet | be¡kasset |
adj. _ 2.led: ´¡kåñtj Vends´NV; ´¡kañt Thy´N.
[jf. ældre dansk bekan(d)t og middelnedertysk bekant, opr. samme ord som Çbe¡kendt; spor. i Vends og Thy´N]
= rask, snarrådig, dygtig; udlært; snu. Du skulle faa Mirakelsmeden til det (dvs. at beslå vognen); han er saa Fandens bekant til at faa dem til at gaa let. Skjoldb.RF.II.27.
| be¡kajet | be¡kasset |
| Sidens top | |